Åh livet, ja livet man’, jeg er kæmpe fan…

Forhindringsbane

Jeg er vild med Nik og Jay! Det har jeg været siden jeg i 1 G fik øje på Jay, som gik en årgang over mig i gymnasiet. Dengang var de godt nok ikke Nik og Jay endnu, men pæn har han alle dage været 🙂

Nå, men nu var det ikke fordi jeg ville skrive en hyldest til Nik og Jay, at jeg starter det her indlæg med en sætning fra deres sang Linje H.

Det er fordi, jeg synes den sætning er så spot on på mit livssyn.

For nogle gange tager livet altså form som en forhindringsbane. Og det er helt som det skal være. Også selv om det er benhårdt.

Vi kan ikke selv styre hvilke bump vi får smidt ind fra højre af livet, det vi KAN vælge selv, er hvordan vi forholder os til det – og reagerer på det. Og det er dét der er det vigtige i mit budskab i dag.

Derfor synes jeg faktisk det er noget af det vigtigste vi kan lære vores børn:

At håndtere livets bump. Ikke fjerne dem.

Alle, jeg mener virkelig ALLE, kommer igennem hårde tider i deres liv. Også de rige og de kendte, også dem med happy family billeder på insta, og også hende kollegaen der altid smiler og siger alt går godt. Vi går fra hinanden, kommer i boligproblemer, bliver fyret eller siger selv op fordi vi er drøn ulykkelige, vores børn bliver drillet eller mistrives, vi kommer i konflikt med vores nærmeste, vi eller vores familier bliver ramt af sygdom osv.

Jeg tror ikke på at lykke er lig med fravær på problemer i livet. For mig er lykke ikke konstant. Og jeg synes det vigtige er evnen til at få øje på alt det gode i livet, når det er der.

Følelser er en bevægelig størrelse (det giver så god mening at det hedder emotions på engelsk, ikke?) for de kommer, udfolder sig og forsvinder igen. Hvis man lader dem.

Hvis vi istedet ikke kan holde de ’negative’ følelser ud, og prøver at holde dem nede, vil de sætte sig fast i vores krop. Måske som spændinger i ryg og nakke, måske som et nervøst tarmsystem og måske som luftvejsmæssige gener. De vil være der og holde vores energi og livsglæde nede.

Et af mine livsmantraer er: vær med det der er, som det er lige nu.

Det lyder måske enormt banalt og simpelt, og det er det ikke 🙂

Når babyen græder på 3. time og vi panikker rundt i hele lejligheden og mekanisk vugger baby op og ned, istedet for at trække vejret og hive ro ind i vores eget nervesystem, og på den måde også få beroliget baby.

Når vi står midt i Netto kl 16.05 og vores barn kaster sig på gulvet i et skrig, er det ikke altid nemt at sætte sig ned ved siden af, skubbe kurven til side og bare trøste og ae lidt.

Når teenageren ligger inde på værelset og græder og ikke vil leve mere fordi det har været en dårlig dag i skolen og man velmenende begynder at remse alle de gode venner op der er, og hvor smuk og dejlig ens barn er, istedet for at bare lytte, anerkende at det lyder som en hård oplevelse i skolen og trøste med kram og ae.

Men det hjælper ikke at putte flødeskum på lorten. Det er stadigvæk lort.

Det hjælper at lade følelsen få sin tur igennem systemet og lade den komme ud igen.

Det betyder ikke at vi alle skal gå rundt i en konstant følelses rus og kaste os på gulvet i sorg, når noget ikke lige går som vi har forestillet os det.

Det betyder, at hvis vi ikke selv som børn har lært en sund måde at følelsesregulere på, skal vi på et lille stykke arbejde, der går ud på at finde på gode måder at lære det nu som voksne – og give videre til vores egne børn. Vi har alle en masse forskellige følelser i løbet af en dag. Og de fleste af dem kan vi selv tage os af. Hvis vi fx bliver irriterede over en kollega, trækker vi måske bare lige vejret dybt og flytter os lidt fra ham/hende. Eller hvis en bil kører ud foran os i trafikken, lægger vi måske lige en hånd på brystet for at berolige os selv fra chokket. Dét er det vigtige, at lære sunde måder at følelsesregulere os selv.

Det kan være en rigtig god idé at undersøge vores egne reguleringsstrategier, når vi bliver forældre. For dem vil vi oftest give videre til vores børn. Og derfor er det netop ofte i forbindelse med at vi selv bliver forældre, at der bliver rippet op i gamle sår fra vores barndom. For børn er fra fødslen helt i kontakt med alle deres følelser, og hvis vi ikke selv har lært at være trygge i alle slags følelser, stresser det os og gør os utrygge at være i det med vores børn. Det er det der gør at andre følelsesregulerer sig ved at svine den ’irriterende’ kollega til, ved at dytte, råbe, eller decideret true den billisten der kører ud foran os osv.

Jeg lever selv i en sammenbragt familie, jeg er mor til to teenagere, jeg har et firma selv og et jeg driver sammen med min kæreste, vi bor i en lidt for lille lejlighed og alle børnene går i skole i forskellige dele af landet. Der kan være mange bump på min forhindringsbane.

For at øve mig i at huske at se min dag med de positive briller på, gør jeg forskellige små daglige ting.

  • Jeg skriver små taknemeligheds sedler hver aften med tre ting jeg er taknemmelig for (og nogle dage er det helt ned til en god kop te, ingen kø i Netto, eller en P-plads i gaden)
  • Jeg siger pyt mange gange om dagen (med to teenagere i huset er det et must)
  • Jeg trækker ofte vejret dybt tre (eller hundrede) gange, når jeg mærker mit system spænde op.

Jeg synes det er sindsygt vigtigt vi kan sige: ”Øv, noget lort” når tingenge er noget lort. At vi kan sige:”Jeg er mega ked af det her sker for mig/min kæreste eller mine børn” når der sker noget vi gerne ville have været foruden.

For vi ønsker jo alle det bedste for dem vi holder af – og sådan bliver det desværre ikke altid <3

Hvorfor græder min baby så meget?

Min baby græder meget

Det er nok et af de mest stillede spørgsmål blandt nybagte mødre.

Det kan jeg godt forstå, for det kan være rigtig svært at vide, hvad det betyder når din baby bare skriger og skriger.

Jeg synes desværre, der er kommet en helt misforstået tendens blandt forældre om at deres børn helst ikke skal græde.

Det er rigtig ærgeligt, for når baby (eller det lidt større barn) så græder – og det gør de! – bliver det et stress moment hvor det handler om at få stoppet gråden, i stedet for at lytte og prøve at finde ud af hvad der egentlig ser, og så fikse det der fikses kan (fx. at give mad, skifte ble, få baby til at sove) eller bare at være der, holde om din baby og trøste hvis din baby fx har ondt i maven og du ikke kan gøre noget ved det lige nu.

At trøste er nemlig ikke at “få det til at forsvinde” at trøste er, at din baby ved at du er der og føler sig tryg. En baby kan sagtens græde selvom han/hun føler sig tryg 

Der kan være mange grunde til at din baby er ked af det

  • Din baby kan være sulten eller tørstig
  • Din baby kan have brug for at blive taget op og holdt tæt – som den kender fra inde i maven.
  • Din baby kan have brug for hjælp til at falde til ro.
  • Din baby kan have brug for at blive skiftet.
  • Din baby kan kede sig
  • OG nogle gange kan din baby bare græde.

 

 Det din baby selvfølgelig helst ikke skal, er at græde 90% af sin vågne tid 

Men det er der jo nogle babyer der gør.
“Den magtesløshed og frustration det udløser hos forældrene er meget forståelig og helt normalt. For det ER benhårdt at have en baby der græder meget”.

Men prøv at huske:

Din baby græder, fordi den ikke kan andet lige nu.

Det er IKKE din skyld. Det er IKKE fordi du gør noget forkert, gør for lidt, eller fordi du IKKE er en god mor. (Læs gerne lige den sætning et par gange igen hvis du har en baby der er meget ked af det   )

Man kan nemt få en følelse af utilstrækkelighed, men det allervigtigste er at du biver ved med at tro på dig selv. Du (og barnets far) er de bedste for jeres barn. Også selvom han/hun bliver ved med at græde.

Jeg lover dig, at det er en fase og at det går over   (Det kan faktisk hjælpe lidt på at bevare roen, når man går frem og tilbage med en skrigende baby i armene at sige højt til sig selv: “Det er en fase, det er en fase, det er en fase” – Alle børnefamiliers mantra)

Det allerbedste du kan gøre er at stoppe op et øjeblik midt i gråden, prøve at trække vejret dybt et par gange, tænke kærlige tanker om og til dig selv, og så holde ud.

 

Det allerbedste du kan gøre er at stoppe op et øjeblik midt i gråden, prøve at trække vejret dybt et par gange, tænke kærlige tanker om og til dig selv, og så holde ud.

Når du trøster:

Når du vil prøve at trøste din lille baby, er det en rigtig god idé at prøve at efterligne sådan som baby havde det inde i maven.

Lav suse lyde fx sshhh i forskellige rytmer, hold baby tæt – evt. svøbt eller med dyne eller tæppe om, og vug relative ‘vilde’ vug (ikke sådan nogle mekaniske stress vug, som man kan komme til når man er kørt helt ud, men sådan som du forestiller dig det var for baby inde i maven.

 

som man kan komme til når man er kørt helt ud, men sådan som du forestiller dig det var for baby inde i maven.

Prøv at tappe eller banke let på babys numse eller ryg lidt rytmisk, som dit hjerte har føltes på din baby da han/hun lå inde i maven.

Det var alt for nu!