Jeg tror på at vi mennesker gør det bedste vi kan, med det vi har lige nu.
Derfor er det vigtigt at få øje på, hvad der mon ligger bag den uhensigtsmæssige adfærd, der skaber et problem.
Med mennesker er der altid en mening med galskaben, forstået på den måde at vores uhensigtsmæssige adfærd er et vink med en kæmpestor vognstang om at der er noget vi ikke trives med.
Under en familierådgivningssession undersøger vi sammen hvad det kan være der er på spil for jer, og jeg kan hjælpe jer til at finde nye måder at være sammen på som familie, i de situationer der er svære lige nu.
Det vigtigste for mig, er at hjælpe jer med at åbne op for mere nysgerrighed for hinanden.
Kun med varme og nysgerrighed, kan man blive klogere på hinanden – og derved ændre fastlåste konflikter eller uhensigtsmæssig adfærd.