Min mission er at hjælpe både børn og forældre med nogle af de udfordringer, der er ved at være en børnefamilie i en travl hverdag.
Det kan være alt fra når baby har problemer med maven, junior har væske i ørerne, eller når det måske er svært at finde sig til rette i den nye rolle som mor.
Med udgangspunkt i de erfaringer jeg har opbygget som zoneterapeut igennem de sidste 10 år, ved besøg og behandlinger hos rigtig mange familier i København og på Frederiksberg, og mine egne erfaringer som mor til to nu store børn, tilbyder jeg nu også spændende foredrag og små kurser om babyer og børn, børnesundhed og familielivet generelt.