Zoneterapiens magi – et boost til immunforsvaret.

Babyzoneterapi

Der er selvfølgelig mange grunde til at jeg synes zoneterapi er en fantastisk behandlingsform, altså, udover at jeg selv synes det er absolut vidunderligt også selv at få zoneterapi, synes jeg det er vildt at der er så mange forskellige gener og problemer man kan fikse med zoneterapi.

Styrkelse af immunforsvaret

På denne tid af året, er det da også det en stor del af min arbejdsdag består af: zoneterapi behandlinger med henblik på at styrke immunforsvaret.

Det er klart, at en forudsætning for at gå nogenlunde helskindet igennem efteråret og vinteren, er at have et stærkt immunforsvar, og der er heldigvis mange ting man kan gøre for at styrke immunforsvaret derhjemme. Når man har mindre institutionsbørn i familien, bliver hele familien helt automatisk udsat for mange forskellige bakterier og vira hele tiden.

Læs også: Hjælp, min baby har ondt!

4 gode vaner der styrker immunforsvaret

Der er flere ting man selv kan gøre for at hjælpe immunforsvaret på vej her til vinter:

  • Vask hænder når I kommer ind ad døren derhjemme. Et vigtigt redskab til at mindske smitterisikoen fra alle børnene i vuggestuen er, at vaske hænder når vi kommer hjem fra institution. Når vi vasker hænder, renses huden for bakterier og virus, der netop er sygdomsfremkaldende organiser, og på den måde forhindrer vi infektioner og sygdomme i at sprede sig til hjemmet.

 

  • Spis sundt og varieret. Det er vigtigt at give kroppen de bedste forudsætninger for at stå imod vinterens sygdomme, ved at være bevidst om hvad vi spiser i dagligdagen. En nem måde at holde øje med om I får nok frugt og grønt til jeres måltider er, at kigge på jeres tallerkener ved spisebordet – grøntsager er for det meste farverige, så hvis der er farver på tallerkenerne, er I på rette spor. For mange af os er det dog svært at få nok vitaminer gennem maden, og det kan derfor være en god idé at supplere måltidet med nogle kosttilskud som vitaminer og mineraler. Fx er Ashwagandha kapsler, også kaldet den indiske ginseng, god til at hjælpe de voksne igennem vinteren, ved at mindske kortisolniveauet, som ofte er højt i stressede perioder, og den kan hjælpe dig til bedre søvn. Du kan finde et billigt kosttilskud her.

 

  • Prioritér søvnen. Det er vigtigt for immunforsvaret at fungere optimalt og slå begyndende sygdomme ned, at vi får sovet godt og nok. Langt de fleste af os, både børn og voksne, sover ikke nok i hverdagen, vi har travlt, der er meget vi gerne vil nå, men det går desværre udover vores immunforsvar og vores krops modstandsdygtighed, når vi er i søvnunderskud.

 

  • Styrk immunforsvaret med zoneterapi. Lymfesystemet, milten, tarmsystemet og luftvejene er alle en del af vores immunforsvar, og det er også systemer og organer som vi har zoner for nede i fødderne, og på den måde styrker man immunforsvaret, ved at aktivere og massere zonerne, og på den måde give immunforsvaret et boost.

Åh livet, ja livet man’, jeg er kæmpe fan…

Forhindringsbane - zoneterapi til babyer

Jeg er vild med Nik og Jay! Det har jeg været siden jeg i 1 G fik øje på Jay, som gik en årgang over mig i gymnasiet. Dengang var de godt nok ikke Nik og Jay endnu, men pæn har han alle dage været 🙂

Nå, men nu var det ikke fordi jeg ville skrive en hyldest til Nik og Jay, at jeg starter det her indlæg med en sætning fra deres sang Linje H.

Det er fordi, jeg synes den sætning er så spot on på mit livssyn.

For nogle gange tager livet altså form som en forhindringsbane. Og det er helt som det skal være. Også selv om det er benhårdt.

Vi kan ikke selv styre hvilke bump vi får smidt ind fra højre af livet, det vi KAN vælge selv, er hvordan vi forholder os til det – og reagerer på det. Og det er dét der er det vigtige i mit budskab i dag.

Derfor synes jeg faktisk det er noget af det vigtigste vi kan lære vores børn:

At håndtere livets bump. Ikke fjerne dem.

Alle, jeg mener virkelig ALLE, kommer igennem hårde tider i deres liv. Også de rige og de kendte, også dem med happy family billeder på insta, og også hende kollegaen der altid smiler og siger alt går godt. Vi går fra hinanden, kommer i boligproblemer, bliver fyret eller siger selv op fordi vi er drøn ulykkelige, vores børn bliver drillet eller mistrives, vi kommer i konflikt med vores nærmeste, vi eller vores familier bliver ramt af sygdom osv.

Jeg tror ikke på at lykke er lig med fravær på problemer i livet. For mig er lykke ikke konstant. Og jeg synes det vigtige er evnen til at få øje på alt det gode i livet, når det er der.

Følelser er en bevægelig størrelse (det giver så god mening at det hedder emotions på engelsk, ikke?) for de kommer, udfolder sig og forsvinder igen. Hvis man lader dem.

Hvis vi istedet ikke kan holde de ’negative’ følelser ud, og prøver at holde dem nede, vil de sætte sig fast i vores krop. Måske som spændinger i ryg og nakke, måske som et nervøst tarmsystem og måske som luftvejsmæssige gener. De vil være der og holde vores energi og livsglæde nede.

Et af mine livsmantraer er: vær med det der er, som det er lige nu.

Det lyder måske enormt banalt og simpelt, og det er det ikke 🙂

Når babyen græder på 3. time og vi panikker rundt i hele lejligheden og mekanisk vugger baby op og ned, istedet for at trække vejret og hive ro ind i vores eget nervesystem, og på den måde også få beroliget baby.

Når vi står midt i Netto kl 16.05 og vores barn kaster sig på gulvet i et skrig, er det ikke altid nemt at sætte sig ned ved siden af, skubbe kurven til side og bare trøste og ae lidt.

Når teenageren ligger inde på værelset og græder og ikke vil leve mere fordi det har været en dårlig dag i skolen og man velmenende begynder at remse alle de gode venner op der er, og hvor smuk og dejlig ens barn er, istedet for at bare lytte, anerkende at det lyder som en hård oplevelse i skolen og trøste med kram og ae.

Men det hjælper ikke at putte flødeskum på lorten. Det er stadigvæk lort.

Det hjælper at lade følelsen få sin tur igennem systemet og lade den komme ud igen.

Det betyder ikke at vi alle skal gå rundt i en konstant følelses rus og kaste os på gulvet i sorg, når noget ikke lige går som vi har forestillet os det.

Det betyder, at hvis vi ikke selv som børn har lært en sund måde at følelsesregulere på, skal vi på et lille stykke arbejde, der går ud på at finde på gode måder at lære det nu som voksne – og give videre til vores egne børn. Vi har alle en masse forskellige følelser i løbet af en dag. Og de fleste af dem kan vi selv tage os af. Hvis vi fx bliver irriterede over en kollega, trækker vi måske bare lige vejret dybt og flytter os lidt fra ham/hende. Eller hvis en bil kører ud foran os i trafikken, lægger vi måske lige en hånd på brystet for at berolige os selv fra chokket. Dét er det vigtige, at lære sunde måder at følelsesregulere os selv.

Det kan være en rigtig god idé at undersøge vores egne reguleringsstrategier, når vi bliver forældre. For dem vil vi oftest give videre til vores børn. Og derfor er det netop ofte i forbindelse med at vi selv bliver forældre, at der bliver rippet op i gamle sår fra vores barndom. For børn er fra fødslen helt i kontakt med alle deres følelser, og hvis vi ikke selv har lært at være trygge i alle slags følelser, stresser det os og gør os utrygge at være i det med vores børn. Det er det der gør at andre følelsesregulerer sig ved at svine den ’irriterende’ kollega til, ved at dytte, råbe, eller decideret true den billisten der kører ud foran os osv.

Jeg lever selv i en sammenbragt familie, jeg er mor til to teenagere, jeg har et firma selv og et jeg driver sammen med min kæreste, vi bor i en lidt for lille lejlighed og alle børnene går i skole i forskellige dele af landet. Der kan være mange bump på min forhindringsbane.

For at øve mig i at huske at se min dag med de positive briller på, gør jeg forskellige små daglige ting.

  • Jeg skriver små taknemeligheds sedler hver aften med tre ting jeg er taknemmelig for (og nogle dage er det helt ned til en god kop te, ingen kø i Netto, eller en P-plads i gaden)
  • Jeg siger pyt mange gange om dagen (med to teenagere i huset er det et must)
  • Jeg trækker ofte vejret dybt tre (eller hundrede) gange, når jeg mærker mit system spænde op.

Jeg synes det er sindsygt vigtigt vi kan sige: ”Øv, noget lort” når tingenge er noget lort. At vi kan sige:”Jeg er mega ked af det her sker for mig/min kæreste eller mine børn” når der sker noget vi gerne ville have været foruden.

For vi ønsker jo alle det bedste for dem vi holder af – og sådan bliver det desværre ikke altid <3