Når den lille ikke sover skaber det uro i hele familien

Når baby er urolig og græder meget skaber det udfordringer for hele familien.

Livet med en lille baby er fuld af kærlighed, duft af nyfødt og de øjeblikke, hvor hjertet næsten sprænges af lykke. Men det er også søvnløse nætter, urolige maver, konstante bekymringer – og et parforhold der, lidt efter lidt, kommer i baggrunden. Når baby græder, sover dårligt eller virker utilpas, påvirker det hele familien. Det bliver sværere at få hverdagen til at hænge sammen, og det kan føles som om tiden og overskuddet til at være kærester forsvinder fuldstændig.

Zoneterapi – blid hjælp til små kroppe

Zoneterapi til babyer er en nænsom og naturlig metode, der kan afhjælpe mange af de gener, som spædbørn ofte kæmper med. Det kan være maveproblemer, kolik, uro eller søvnudfordringer – alt det, der skaber ubalance og gør det svært for både barn og forældre at finde ro.

Ved hjælp af lette tryk under fødderne kan en erfaren zoneterapeut stimulere bestemte zoner i kroppen og støtte babyens naturlige selvhelbredende system. Mange forældre oplever, at deres barn sover bedre, græder mindre og generelt virker mere tilpas efter et par behandlinger.

Og når baby får det bedre – får mor og far det også bedre.

Det skjulte pres i familien

Men selv når baby får hjælp, kan presset på forældrene være stort. Især mange kvinder oplever, at de påtager sig det “usynlige arbejde” – planlægning, koordinering, huskelister og ansvar for familiens trivsel. Det slider. Og når vi er trætte og følelsesmæssigt udmattede, bliver det svært at finde hinanden som par.

Derfor kan det være værdifuldt ikke kun at søge hjælp til barnet, men også at vende blikket mod parforholdet.

Parterapi – et frirum til jer

Parterapi kan være en kæmpe støtte i en tid, hvor alting ellers handler om baby. Det er et rum, hvor I får mulighed for at tale om det, der fylder. Om jeres nye roller, om fordelingen af opgaver, og om hvordan I kan finde nærvær og kærlighed midt i det praktiske kaos. Parterapi handler ikke om, at noget er galt – men om at skabe forbindelse og forståelse, når hverdagen gør det svært.

Find støtte med parterapi og familierådgivning

Hos Lovecast.dk – som jeg også arbejder for – har vi samlet nogle af landets dygtigste parterapeuter – terapeuter som forstår, hvor udfordrende småbørnsperioden kan være. For selvom jeres baby er centrum i jeres verden lige nu, så er det vigtigt også at tage vare på jeres relation. Forældreskab og kærlighed må godt gå hånd i hånd.

Recommended Posts